Bog Reception

Ny bog med 50 lækre og inspirerende cocktails baseret på rosévin kan opleves ved Rosé i lejet d. 31. august! '

Thank You for Rosé' er den perfekte gave til dig selv eller en roséelskende du har kær.

I bogen kan man gå på opdagelse i 50 fantastiske rosé cocktailopskrifter udviklet i samarbejde med den anerkendte cocktailspecialist, Jesper Schmidt, blandt andet kendt fra TV2.

Dyk ned i roséens historie og bliv klogere på de forskellige typer af rosévin, der findes på markedet. Bogen er ikke et roséleksikon, men en bog fyldt med nemme og lækre cocktails, som kan laves uden at have været på det store bartenderkursus.

Hver opskrift indeholder en trin-for-trin beskrivelse af fremgangsmåde og anbefaling af hvilken type vin og glas, der skal til, for at få selv de vildeste roséfantasier til at gå i opfyldelse.

Fælles for alle opskrifter er, at de er lette at lave, og vil udfordre din vante måde at drikke rosévin på.